Telefonkonsultation:
Ved behov for telefonsamtale med lægen, bedes man ringe mellem kl. 8.00 og 9.30. Man vil enten blive stillet videre af sekretæren umiddelbart eller alternativt blive ringet op af lægen snarest.
Dette kan i nogen grad medføre ulempe for patienter i form af ventetid, men denne ordning er valgt således, at der også er mulighed for at komme til den åbne konsultation om morgenen, mellem kl. 8.00 og 9.30.
Du kan kun komme til den åbne konsultation ved telefonisk kontakt til sekretæren inden.
For at prioritere så kort ventetid på den åbne konsultation som muligt, kan man som hovedregel kun forvente at få behandlet én problemstilling ad gangen.
Tidsbestilling: Mandag til fredag: 8.00 – 14.00
Du bedes oplyse dit navn og CPR-nr og evt. lidt om henvendelsens art, da der til nogle undersøgelser skal afsættes mere tid. (fx graviditetsundersøgelser, børneundersøgelser, attester og lign.)
Hvis du ikke kan overholde den aftalte tid, beder vi om afbud så tidligt som muligt, for at andre kan få glæde af tiden.
Hvis du har mulighed for at bestille tid til konsultation i god tid, kan du booke den via vores hjemmeside. Husk du skal have en bekræftelse på e-mail fra os før tidsbestillingen er effektueret.
Receptfornyelse: Mandag til fredag: 8.00 – 14.00
Husk at oplyse: dit navn, CPR-nr, medicinens navn, tabletstyrke og tabletantal på den recept du ønsker fornyet.
Medicinen vil sædvanligvis kunne afhentes, på det aftalte apotek eller håndkøbsudsalg samme dag, når vi har modtaget din bestilling inden kl. 13.00.
Ved receptfornyelse mindst 4 dage før du skal bruge den, kan du bruge vores hjemmeside. Bemærk, at du skal have en e-mail med bekræftelse på bestillingen fra os, før du kan hente medicinen.